Matematikundervisningen følger ”Fælles mål” fra undervisningsministeriet.

Når man i Børnehaveklassen bliver introduceret for begrebet ”matematik,” starter en livslang tilegnelse af tal, mængder og begreber. Elevernes matematiske udvikling har det mål for øje, at metoder og algoritmer tilegnes det individuelle barn, så forståelse og brugbarhed smelter sammen til en enhed. Således vil undervisningen i matematik både give mening og faglig udfordring for eleven, som også kan bruges som et redskab i andre fag.

Det lille barn er konkrettænkende. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i denne kendsgerning, og bygger derfor på en tanke om at være så konkret som mulig. I de første skoleår er matematikundervisningen forsøgt at være målrettet, med legeprægede aktiviteter som eleverne kan genkende fra deres egen erfaringsverden. Igennem hele skoleforløbet udvikler elevernes matematiske begrebsdannelse sig gradvist. Med respekt for at børn er forskellige og lærer på forskellige måder, tilrettelægges undervisningen, så det enkelte barns kompetencer og potentialer tilgodeses, ud fra hvad læreren vurderer der er bedst for eleven.

Vi bestræber os på en undervisning der tilgodeser de 8 kompetenceudviklingstrin i matematik (link)

På skolen og i nærområdet er der meget natur og store udenomsarealer. Dette  giver en mulighed for, at man en gang imellem inddrager lokalområdet samt krop og sanser i undervisningen. Matematikundervisningen er undervisning i både at løse praktiske og teoretiske problemstillinger. Allerede fra starten lærer eleverne, at løse problemstillinger med computerens rådighed.

Igennem hele skoleforløbet er undervisningen i kortere eller længere perioder præget af projektorienteret undervisning, hvor gruppearbejde er en naturlig del af tilegnelsen, og hvor læreren derfor fungerer som procesvejleder.

Matematikundervisningens opererer med 4 overordnede emner:

matematik

Kompetencebeskrivelse af matematisk ­faglighed:

At spørge og svare i, med og om matematik

1. Tankegangskompetence
Denne kompetence består i

  • at være bevidst om, hvilke slags spørgsmål, der er karakteristiske for matematik og selv at kunne stille sådanne spørgsmål
  • at have blik for hvilke typer af svar, som kan forventes.

Eks: Er det sandt, at man blandt rektanglerne med en bestemt omkreds kan opnå vilkårligt store arealer?

2. Problembehandlingskompetence
Denne kompetence består i dels

  • at kunne opstille (opdage, formulere, afgrænse og præcisere) forskellige problemer, rene matematiske problemer såvel som problemstillinger fra matematik i anvendelse, åbne såvel som lukkede
  • dels at kunne løse sådanne færdigformulerede matematiske problemer - egne såvel som andres (måske på forskellig måde).

Eks: Hvis man kun havde mønter med værdierne 3 og 5, hvilke beløb kunne man så betale med disse mønter?

3. Modelleringskompetence
Denne kompetence består i

  • at kunne analysere grundlaget for og egenskaberne ved foreliggende modeller
  • at kunne bedømme deres rækkevidde og holdbarhed
  • at kunne afmatematisere
  • at kunne udføre aktiv modelbygning og
  • at bringe matematik i spil til behandling af anliggender udenfor matematikken selv.

Eks: Sammenlign tilgængelige data for befolkning i perioden 1900-2000 med en eksponentiel vækstmodel.
Eks: En undersøgelse af, hvordan grundplanen for et hus kan se ud, hvis dets areal skal være 120 m2.

4. Ræsonnementskompetence
Denne kompetence består i

  • at kunne følge og bedømme en kæde af matematiske argumenter fremsat af andre
  • at kunne forstå, hvad et matematisk bevis er - skelne mellem hovedpunkter og detaljer.

Eks: Når man kvadrerer et tal, bliver resultatet altid større. Det gælder jo for alle de uendeligt mange hele tal, og så må det også gælde for alle andre tal.
At omgås sprog og redskaber i matematik

5. Repræsentationskompetence
Denne kompetence består i

  • at kunne forstå og betjene sig af forskellige slags repræsentationer af matematiske objekter, fænomener, problemer eller situationer (symbolske, algebraiske, visuelle, geometriske, grafiske, geometriske, diagrammatiske, tabelmæssige)
  • at kunne forstå de indbyrdes forbindelser.

Eks: Sammenhængen mellem tidsangivelser på ure med visere og digitale ure.

6. Symbol- og formaliseringskompetence
Denne kompetence består i

  • at kunne afkode symbol- og formelsprog
  • at kunne oversætte frem og tilbage mellem symbolholdigt matematisk sprog og naturligt sprog
  • at kunne behandle og betjene sig af symbolholdige udsagn og udtryk - herunder formler.

Eks: konkludere for hvilke talsæt, ligningen x(y + z) = xy + z er opfyldt.

7. Kommunikationskompetence
Denne kompetence består i

  • at kunne sætte sig ind i og fortolke andres matematikholdige skriftlige, mundtlige eller visuelle udsagn og "tekster",
  • at kunne udtrykke sig på forskellige måder og på forskellige niveauer af teoretisk eller teknisk præcision om matematikholdige anliggender, skriftligt eller mundtligt eller visuelt over for forskellige kategorier af modtagere.

Eks: Vi får altid at vide, at vi ikke må dividere med 0. Hvorfor må vi egentlig ikke det; eller er det bare en regel?

8. Hjælpemiddelkompetence
Denne kompetence består i

  • at have kendskab til eksistensen og egenskaberne ved diverse former for relevante redskaber til brug for matematisk virksomhed
  • at have indblik i redskabers muligheder og begrænsninger i forskellige situationer
  • at være i stand til at betjene sig af hjælpemidlerne.


(Fra Læseplanerne fra undervisningsministeriet.)


Læseplan

Se læseplan for matematik