I gamle dage spiste man sovs og kartofler. I dag spiser man økologisk speltbrød med et tvist af rosmarin (fra urtehaven naturligvis) koldthævet og bagt i stenovn.  Desserten er en eksotisk frugtshake med sugerør, og et minimum af mættede fedtsyrer.

I skolekøkkenet lærte man i gamle dage at lave en god sovs, og tilberede hakkebøffen så den hverken blev for rød eller for tør.

I dag sættes hakkebøffen i et perspektiv. Hvad er alternativet? Hvor sundt er det? På hvor mange forskellige måder kan den tilberedes? Og hvordan gør man i andre lande?

De kulinariske muligheder udvikler sig i takt med den globale bevidsthed, nye spændende retter præger de danske hjem, og dermed kommer hakkebøffen i historiebogen og tages frem under emnet ”gamle danske retter.”

At give eleverne i 6 klasse en indsigt i den madkultur som de er en del af, giver mening i faget hjemkundskab. Her skabes der glæde og naturlig nysgerrighed over for råvarer af god kvalitet. Pris, kvalitet og tidsmæssigt forbrug sættes i et perspektiv, når eleverne skal være med til at bestemme hvilke retter de kunne tænke sig at afprøve. Eleverne bliver mere bevidste om sundhed og livskvalitet. Eleverne prøver flere alternative madopskrifter af, som de ellers ikke ville opleve, og i hjemmet får far og mor glæde af deres engagement i madens æstetiske og sanselige udformning, kolesterolets, fedtes, kulhydraternes og bakteriernes univers.

Ressourceforbrug og miljø er også en del af undervisningen. Dermed introduceres eleverne for etiske dilemmaer, og lærer at tage stilling og ansvar for større samfundsmæssige problemstillinger. Alt sammen med det for øje at skabe den bedst tænkelige kulinariske oplevelse.